{"id":341,"date":"2026-07-09T10:48:33","date_gmt":"2026-07-09T10:48:33","guid":{"rendered":"https:\/\/kaellingstenen.dk\/?page_id=341"},"modified":"2026-07-09T21:20:52","modified_gmt":"2026-07-09T21:20:52","slug":"hvad-der-blev-bygget-op-om-dagen-rev-de-ned-om-natten","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kaellingstenen.dk\/index.php\/tidligere-projekter\/hvad-der-blev-bygget-op-om-dagen-rev-de-ned-om-natten\/","title":{"rendered":"Hvad der blev bygget op om dagen, rev de ned om natten"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Hvad der blev bygget op om dagen,\nrev de ned om natten<\/h3>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

et kuratorisk (og geopoetisk) essay af Kaellingstenen<\/em><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

522.<\/strong> En gammel Kone, Ellen Pedersdatter, der boer paa Norup Mark ved Hadsund, har h\u00f8rt sine Bedstefor\u00e6ldre fort\u00e6lle f\u00f8lgende: I H\u00f8jen H\u00f8jgaard, N\u00f8rre-Vinge, nord\u00f8st for Viborg, boede der Trolde. Der blev saa t\u00e6nkt paa at bygge en Kirke der, og der blev ogsaa begyndt paa Arbejdet, men det kunde Troldene ikke lide, og hvad der saa blev bygget op om Dagen, rev de ned om Natten, og til sidst blev Folkene kjede af det frugtesl\u00f8se Arbejde, og der blev da aldrig opf\u00f8rt nogen Kirke paa det Sted.<\/em><\/span><\/p>

N. Vinge S., S\u00f8nderlyng H. – Ved H. Hjersing, Hadsund<\/em><\/span><\/p>

520.<\/strong> Der er et Sted en Fjerdingvej vesten for Lendum Kirke oppe i Heden, der kaldes Kirkebj\u00e6rg. Her siges Kirken at skulle have v\u00e6ret bygget, men Bj\u00e6rgfolkene skal have revet ned, hvad man murede op om Dagen, og flyttet det her til Lendum, og saa blev Kirken bygget her.<\/em><\/span><\/p>

Lendum S., Horns H. – Kristian Larsen, Lendum.<\/em><\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

S\u00e5dan lyder to ud af de mange sagn og fort\u00e6llinger om trolde og andre v\u00e6sner, indsamlet og nedskrevet af den danske folkemindesamler Evald Tang Kristensen. Trolden er en genkendelig skikkelse i de nordiske fort\u00e6llinger og en velkendt karakter i diverse eventyr. Et ut\u00e6mmet, voldsomt og m\u00e5ske skr\u00e6mmende v\u00e6sen, der som regel forstyrrer og modarbejder menneskets vilje. Men m\u00e5ske er fort\u00e6llingerne ogs\u00e5 et vidnesbyrd om misforst\u00e5ede samarbejder mellem verdener?\u00a0<\/span><\/p>

Lige s\u00e5 gammel som den mundtlige fort\u00e6lling er, lige s\u00e5 l\u00e6nge har mennesket haft behov for at kunne forklare sine omgivelser – eller i det mindste fors\u00f8ge p\u00e5 det. For, hvordan er de umenneskeligt store sten i landskabet mon kommet hertil? Hvorfor findes der bjerge og dale? Hvorfor udfolder livet sig som det g\u00f8r?<\/em> Med fors\u00f8g p\u00e5 forklaringer fulgte ogs\u00e5 et behov for et \u201cos\u201d og et \u201cdem\u201d. Her blev k\u00e6mperne og troldene med deres m\u00e6gtige kr\u00e6fter uundv\u00e6rlige. De udbyttede menneske-sp\u00e6db\u00f8rn med deres egne, kastede store sten efter kirkernes larmende klokket\u00e5rne og rev byggerier ned, som det passede dem. Det var lettere at placere skylden for det uforklarlige hos noget monstr\u00f8st\u00b9. V\u00e6sener, mennesket i f\u00e6llesskab kunne fremmedg\u00f8re: k\u00e6mpen, heksen, trolden. S\u00e6rligt efter kristendommens indtog, blev disse skikkelser mark\u00f8rer for det vilde, ut\u00e6mmede og ukontrollerbare – og dermed ogs\u00e5 en naturlig fjende af kristendommen. Med det, blev de ogs\u00e5 symboler for det, som ikke kan placeres i en smal, bin\u00e6r forst\u00e5elsesramme.<\/span><\/p>

Siden pal\u00e6olitisk tid har sten v\u00e6ret et foretrukket materiale for mennesket – f\u00f8rst som redskab, senere som byggemateriale og som indikatorer for vigtige steder og territorier. De giver os et sted at s\u00f8rge og oph\u00f8jes til monumenter. Stenene er til gavn for os, uundv\u00e6rlige i infrastrukturen, men ligger ofte ogs\u00e5 i vejen for os. Deres tyngde og langsommelighed kan g\u00f8re det nemt at formindske stenene til stillest\u00e5ende, sterile og d\u00f8de objekter, der fylder i landskabet. Men stenene er ikke stillest\u00e5ende, de er fortsat levende og omvandrende arkiver. Bjerge akkumulerer og afkaster materiale gennem erosion og f\u00f8der dermed sten-babyer.<\/span><\/p>

Geologien har l\u00e6rt os, at sten har set og oplevet langt mere end vi overhovedet kan forst\u00e5, p\u00e5 tv\u00e6rs af tider og temperaturer. Ved at tilpasse vores egen sans for skala og den m\u00e5de, vi v\u00e6lger at opfatte tidslighed p\u00e5 – ved at tr\u00e6de ind i geologisk tid<\/em> – kan vi opdage, hvordan alle landskabets karakteristika er formet af uendelige og vedvarende processer.<\/span><\/p>

Sten har oplevet forskydninger gennem millioner af \u00e5rs aflejringer. Deres langsommelige, evige bev\u00e6gelser og ofte usynlige opbygninger og nedbrydninger er fjernt fra den Antropoc\u00e6ne forst\u00e5else. Selvom det undviger vores menneskelige sanser, er det ikke stillest\u00e5ende. Stenene rummer alts\u00e5 en tidslighed, der overskrider menneskets fatteevne.<\/span><\/p>

At give det uforklarlige krop, sj\u00e6l og karakter, i form af modarbejdende menneske-fjerne v\u00e6sener, blev og er en m\u00e5de, hvorp\u00e5 vi distancerer os fra de naturkr\u00e6fter, vi i dag ved har v\u00e6ret p\u00e5 spil for mange tusinde \u00e5r siden: i form af istider, erosion og tektoniske forskydninger\u00b2. Bev\u00e6gelser, der umiddelbart er uforst\u00e5elige, usynlige og n\u00e6sten stillest\u00e5ende, men som i det skjulte forflytter alt det vi ellers tror er i kontrol, stabilt og immobilt. Med troldens h\u00e5nd blev det abstrakte landskab lidt mere h\u00e5ndgribeligt i fort\u00e6llingerne. P\u00e5 trods af, at trolde-skikkelserne og de andre v\u00e6sener er uforst\u00e5elige, forstyrrende og tilpas fremmedgjorte, er det mennesket selv, der skaber afs\u00e6ttet for fort\u00e6llingerne. Disse dystre fort\u00e6llinger opstod, opst\u00e5r og best\u00e5r kun i menneskets egne beretninger, og fungerer m\u00e5ske i bund og grund blot som spejlinger af os selv.<\/span><\/p>

Et velkendt motiv i fort\u00e6llingerne om trolde er, at de forstenes, hvis de rammes af solens str\u00e5ler. De risikerer immobilitet i m\u00f8det med dagen og forbliver derfor helst skjulte natte-v\u00e6sener i dybet. Men er forsteningen i virkeligheden en mulighed for at overtage stenens oversete og skjulte bev\u00e6gelighed?<\/em><\/span><\/p>

N\u00e5r trolde i nattens m\u00f8rke forflyttede de sten, som kirkerne skulle bygges af, ville det i en kristen kontekst l\u00e6ses som destruktion. Men bev\u00e6gelsen kan ogs\u00e5 ses som et sidel\u00f8bende arbejde og b\u00f8lgende samarbejde mellem verdener. Et samarbejde, der skaber rytme. En form for dialog mellem verdener og ikke udelukkende som modstand mod opbygning. For hvad er egentlig mest v\u00e6rdifuldt: opbygning eller nedbrydning? M\u00e5ske opl\u00f8ses hierarkiet i det sp\u00f8rgsm\u00e5l, n\u00e5r vi fokuserer p\u00e5 bev\u00e6gelsen i sig selv. Som var det den evige tur op og ned ad bjerget, som i myten om Sisyfos. M\u00e5ske er det netop denne bev\u00e6gelse mellem verdener, som skaber den n\u00f8dvendige fremdrift? Ligesom erosion ikke modarbejder petrogenese (skabelsen af sten), men endda kan v\u00e6re en foruds\u00e6tning for netop den proces.<\/span><\/p>

I Push, Push, Pushing<\/em> af Kamilla Mez m\u00f8der man ogs\u00e5 trolden. Inde og ude af veerne, oppe i lyset og nede i dybet, inde i sten-maven<\/em>. I et k\u00e6rligt, omsorgsfuldt og b\u00f8lgende samarbejde. B\u00e5de i troldenes vilde, men omsorgsfulde moshpit, samt i dialogen mellem sundhedspersonale, familie og den f\u00f8dende. P\u00e5 tv\u00e6rs af menneskets og troldenes verden, og med overs\u00e6ttelsen som vores bro. Lyde fra veerne bliver til trolde-verdenens vokabular. Nye ord bliver tekstet og oversat til menneskesprog.<\/span><\/p>

En overs\u00e6ttelse som igen kan f\u00f8les fremmedgjort, men som er gjort af os og for vores forst\u00e5elses skyld. Som Jeffrey Cohen skriver i essayet Geophilia, or The Love of Stone<\/em>:<\/span><\/p>

\u201cAny speaking of the nonhuman is a translation, and therefore error prone, filled with guesswork, and inclined toward fantasy. Story is a parasitical entity that in its familiar forms clearly depends on humans, but story is also itself a living thing and does not necessarily depend upon language to be conveyed.\u201d <\/em><\/span><\/p>

I Mez\u2019s v\u00e6rk overs\u00e6ttes det liminale rum som ellers er gemt i dybet. I vor tid kan sundhedssystemet f\u00f8les som det ultimative liminale rum. Her bliver f\u00f8dsler ogs\u00e5 fremmede. Jordemoderen bliver den kloge kone fra fort\u00e6llingerne. Hende, der b\u00e6rer \u00e5rtusinder af f\u00f8dendes erfaringer og som gennem tiden ogs\u00e5 er blevet anklaget for hekseri og trolddom, grundet sit erhverv\u00b3. Samtalen, der er central i det b\u00f8lgende samarbejde, som f\u00f8dslen er, bliver tydeliggjort imens vi bliver –<\/span><\/p>

inde i maven,<\/span><\/p>

i m\u00f8rket hos troldene,<\/span><\/p>

i stenen,<\/span><\/p>

p\u00e5 h\u00f8jen,<\/span><\/p>

i landskabet.<\/span><\/p>

Geologi og sagn giver ikke n\u00f8dvendigvis de svar eller de forklaringer vi s\u00f8ger, men de markerer begge, overlappende, det punkt, hvor vores menneskelige forst\u00e5else fejler og ikke l\u00e6ngere r\u00e6kker. Som symboler i landskabet, som levende og vedvarende b\u00e6rere af viden og historier. Og her bliver b\u00e5de geologien og sagnenes verden en invitation til at forst\u00e5 tid udenfor vores egen tidslinje. En endel\u00f8s invitation til at dele erfaringer p\u00e5 tv\u00e6rs af tider og mellem menneskelig og ikke-menneskelig materie. En invitation til, at vi skal holde op med at tvinge verden ind i forkortede, bin\u00e6re rammer. M\u00e5ske er trolden ikke vores modstander, men vores samarbejdspartner.<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

\u00b9\u00a0If\u00f8lge Den Danske Ordbog refererer “det monstr\u00f8se” til noget, der er vanskabt, uhyrligt, unaturligt eller kolossalt, og som afviger st\u00e6rkt fra det normale. Begrebet beskriver b\u00e5de fysiske misdannelser – rent naturvidenskabeligt – og i overf\u00f8rt betydning noget skr\u00e6mmende, chokerende eller gigantisk.<\/span><\/p>

\u00b2 <\/span>Geologi defineres ofte som videnskaben om jordens struktur. Men begreberne \u2019struktur\u2019 og \u2019strukturens oprindelse\u2019 er ul\u00f8seligt forbundet, og alle geologiske unders\u00f8gelser g\u00e5r videre end blot dette.<\/span><\/p>

Geologi, opstod som et moderne videnskabeligt felt omkring \u00e5rhundredeskiftet i det 19. \u00e5rhundrede, og fik som videnskab til opgave at give mening til jordens historie.<\/span><\/p>

<\/span><\/p>

\u00b3 <\/span>“Det er v\u00e6rd at huske p\u00e5, at jordmoderhvervet var en af de professioner, der ofte kom under mistanke for at bedrive hekseri og trolddom<\/em>” – uddrag fra Heksen som nomade: Et queer perspektiv af Nazila Kivi (2024)<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

L\u00e6seliste (referencer \/ og hvis man vil g\u00e5 dybere)<\/strong><\/span><\/p>

  • Stone: An Ecology of the Inhuman<\/em> af Jeffrey Jerome Cohen (2015)<\/span><\/li>
  • Heksen som nomade: Et queer perspektiv<\/em> af Nazila Kivi (2024)<\/span><\/li>
  • Trold<\/em> af Rasmus Daugbjerg (2022)<\/span><\/li>
  • The Planet in a Pebble: A Journey Into Earth\u2019s Deep History<\/em> af Jan Zalasiewicz (2012)<\/span><\/li>
  • The Strange Adventures of a Pebble<\/em> af Hallam Hawksworth (1921)<\/span><\/li>
  • Manual of geology, treating of the principles of the science<\/em> af James D. Dana (1874)<\/span><\/li><\/ul>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Hvad der blev bygget op om dagen, rev de ned om natten et kuratorisk (og geopoetisk) essay af Kaellingstenen 522. En gammel Kone, Ellen Pedersdatter, der boer paa Norup Mark ved Hadsund, har h\u00f8rt sine Bedstefor\u00e6ldre fort\u00e6lle f\u00f8lgende: I H\u00f8jen H\u00f8jgaard, N\u00f8rre-Vinge, nord\u00f8st for Viborg, boede der Trolde. Der blev saa t\u00e6nkt paa at bygge […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":103,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"class_list":["post-341","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kaellingstenen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/341","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kaellingstenen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kaellingstenen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kaellingstenen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kaellingstenen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=341"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/kaellingstenen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/341\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":376,"href":"https:\/\/kaellingstenen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/341\/revisions\/376"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kaellingstenen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/103"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kaellingstenen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=341"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}