Kuratorgruppen Kaellingstenen

Kaellingstenen er en kurator-trio bestående af Nina Fjordbak Nielsen, Emma Raun og Ida Hørlyck. Gruppen mødte hinanden i 2022 i forbindelse med Kunstpionererne – et læringsforløb i kuratoriske praksisser ved Kunsthal Nord i Aalborg.

Gruppenavnet Kaellingstenen stammer fra et gammelt, nordjysk sagn af samme navn, hvor en “ond” kvindes genfærd hjemsøgte en landsby, og en præst blev hidkaldt for at mane en stor sten over hende. Denne sten, Kællingstenen, kan i dag opleves i Urtehaven i Nørresundby.

Deres første projekt og udstilling i 2023 vidste hun noget om skoven med kunstner, Louis André Jørgensen, blev en omsorgsfuld fremmaning og tilbagevenden af ”Kællingen” fra sagnet.

Gruppens praksis forener historisk og tekstligt researcharbejde, spekulativ fiktion og formidling af glemte fortællinger. Deres mission er at skabe nytænkende og tilgængelige kunstoplevelser og udstillinger, der er med til at bringe noget glemt eller tabt til orde, på tværs af tid og rum, og på den måde skabe nye fortællinger og virkeligheder.

I 2024 skabte de eventrækken Cyprianus Radio med seks events på tværs af naturområder i Nordjylland, og med otte inviterede kunstnere, hvor der var fokus på lyd-, litteratur- eller performance-praksisser. I 2025 kuraterede og producerede de gruppeudstillingen De Tabte Runesten i Rundetaarn i København, med ni inviterede kunstnere. I 2026 bliver lydoptagelser fra Cyprianus Radio til en podcastserie.

 

Emma Raun

Ida Hørlyck (hun/hende) er baseret i Aarhus, og arbejder som danser/performer og koreograf. Desuden arbejder hun som formidler og kurator ved Kunstbygningen i Vrå. I de seneste ni år har hun bl.a. arbejdet som performer for koreografer i ind-og udland på forestillinger og teatre, men også undervist en hel del i moderne dans til både voksne og børn.

Nina Fjordbak Nielsen (hun/hende) er baseret i Malmö, Sverige. Hun er lige nu i gang med sin bachelor på Kunstakademiet i Malmö. Her arbejder hun med maleri, installation, video og poesi. Hun arbejder undersøgende og sansende med udgangspunkt i materialet og dets historie, og kredser oftest om sammenhænge i naturen, der kan fungere som spejl for det indre liv.